Tilbehør til høreapparater
Furesø Hørecenter tilbyder en række tilbehør, der er designet til at gøre brugen af dine høreapparater enkel og nem. Tilbehøret sikrer, at du får en bedre hørelse.
Streamingprodukter
Alt tilbehør er designet til at være intuitivt og nemt at bruge, med enkle, genkendelige tryktaster.
Et eksempel kan være, at du har tilsluttet din mobiltelefon til dine høreapparater. Her vil du opleve lyden i begge ører, hvor du normalt kun får lyden i det øre du holder telefonen op til.
Alle produkterne kan købes hos Furesø Hørecenter.
Fjernbetjening
Priser fra kr. 1495,-
Med en fjernbetjening har du mulighed for, diskret at betjene dine høreapparater. Moderne høreapparater bliver stadig mere teknisk avanceret og mindre i størrelse. Men en fjernbetjening giver dig nem og enkel adgang til høreapparatets funktioner.
Fjernbetjeningens store taster er simple og intuitive at betjene, og høreapparatet kan betjenes diskret fra en lomme eller en håndtaske.
Mikrofon
Priser fra kr. 1995,-
Det er i dag muligt at parre en ekstern mikrofon til dine høreapparater. Mikrofonen virker godt til at sætte på en anden person som er for langt væk til, at du kan høre vedkommende ordentligt. Et eksempel kan være en rundvisning med en fortæller, hvor du kan bede vedkommende om at have mikrofonen sat på sin trøje. Selvom du så går bagerst i gruppen, vil du kunne høre fortælleren, som om du står lige ved siden af.
TV Løsning
Priser fra kr. 1950,-
At høre fjernsynet kan sommetider være en udfordring for høreapparatbrugere. Med et avanceret trådløst tilbehør, høres lyd fra fjernsynet i høj kvalitet og uden forsinkelse eller ekko, direkte til dine høreapparater.
Hvis du hellere vil have en gammeldags teleslynge sat op i dit hjem til fjernsynet, kan denne søges via kommunen.
Vedligeholdelsesprodukter
Få det optimale ud af dit høreapparat, ved at vedligeholde det korrekt.
Alle produkterne kan købes hos Furesø Hørecenter.
Tørreboks – optimal ydeevne og bedre ørehygiejne
Pris kr. 750,-
Tørreboksen medvirker til, at høreapparaterne bevarer deres optimale ydeevne, og forlænger levetiden.
Tørreboksen har UV-C-lys, som giver bedre ørehygiejne. Det skyldes, at mikroorganismer er meget følsomme overfor ultraviolet lys, og dermed dræber lyset de fleste af alle bakterier og svampe. Resultatet har man fundet frem til ved at analysere kimtallet, som viser det totale antal bakterier, hvilket fremkommer særdeles lavt efter brug af tørreboksen.
Desinfektionsservietter
Pris kr. 99,- pr. pakke
Vi anbefaler at du bruger desinfektionsservietter på dine formstøbte propper. De renser for fugt, fedtstof og de mest gængse bakterier. Desinfektionsservietterne vil sikre optimal hygiejne i dine øregange.
Batteritester
Pris kr. 110,-
En batteritester er en simpel løsning til at teste om der er strøm på batteriet til dine høreapparater. Det kan ske, at selv nye batterier er afladet. En batteritester er derfor god at have i hjemmet. Anbring batteriet i holderen, og se om der er strøm på. Vær opmærksom på, at der står en udløbsdato bag på pakken af dine batterier.
Audispray
Pris kr. 155,-
Audispray er et middel til at fjerne ørevoks. Audisprayen anvendes efter hørespecialistens anbefaling og vejledning.
Luftpuster
Pris kr. 110,-
Har du høreapparater, hvor der benyttes en plastslange til proppen, bruges luftpusteren til at rense plastslangen for kondensvand og fugt. Luftpusteren anvendes også til at fjerne kondens i formstøbte propper.